TRYKTANKENS FØRSTE PRODUKTIONER

Det norske forlag Attåt drives af digteren Paal Bjelke Andersen, som arbejder i rum46 denne uge. Dagen i dag er blevet brugt på at producere de første udgivelser i tre nye serier med chap books: Attåt Pamflett (Mikkel Bolt), Attåt Micro Archives (Vanessa Place) og Attåt Ad Hoc (Arne Borge & Jørn H. Sværen). 



After Hand arbejder på at genoptage serien Edition After Hands oprindelige udstyr; mapper (bogobjekter) med løse blade og andre materialer. De første to mapper er udstillet i lokalet og er i disse dage under produktion.


1) den norske gruppe Sentralkomiteen med billedallegorien Johannes 13 (løse blade)  
2) tekst ved digteren Glenn Christian og en lydlig bearbejdning af kunstneren Sonja Rendtorff under fælles titel Det sorte ved munden (løse blade og CD-R).